Handicap faciliteter

Selvom det kan være en forhindring, er det en mulighed.

På vores 2 timers parkeringsplads finde du to handicapparkeringspladser. Parkeringspladserne er en lille smule bredere end de øvrige pladser, og med et gyldigt handicapskilt kan du parkere der lige så lang tid du har lyst. Med et gyldigt handicapskilt er det også muligt for dig, at parkere tidsbegrænset på de øvrige parkeringspladser.

Dørene ind til svømmehallen er med automatisk åbning og uden dørtrin, så det er nemt at komme ind. Vi har et handicapomklædningsrum i stueetagen med garderobeskabe, og hvis det er nødvendigt forefindes der også her kørestole til fri afbenyttelse til svømmehallen.
Du kan også, som mand, tage elevatoren i forhallen op til herreomklædning og derefter tage elevatoren fra herreomklædningen og ned i hallen.

Skulle du have brug for at anvende lift, for at komme i bassinet, kan vi også hjælpe dig der. I varmtvandsbassinet har vi monteret en lift, hvor en af vores kørestole kan monteres og derefter sænkes og hæves i bassinet. Livredderne står klar til at hjælpe dig med liften.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 87 87 32 32.

Sidst opdateret: 26.06.2017