Hygiejne

God hygiejne er vigtig for en god oplevelse

Det er efterhånden blevet en trend ikke, at vaske sig inden svømmehallen besøges.
Dette gælder grupper og gæster i alle aldersgrupper, som ikke udviser den nødvendige badehygiejne.

Det er ikke acceptabelt, at gæster som indsæber og vasker sig efter reglementet, skal svømme rundt i andres hudfedt, sved, creme m.v., der ikke er vasket af kroppen og/eller håret.

Svømmehallens vandkvalitet afhænger af hvor godt du vasker dig. For at have en god vandkvalitet, at svømme i, tilsættes klor. Jo bedre afvaskning -jo mindre klor skal vi tilsætte i bassinerne.
Klor kan irritere øjne og slimhinder, så vask dig grundig så får vi alle et bedre badevand. For at tage vare på vores badevand, har Viborg svømmehal udarbejdet følgende hygiejneregler:

  • Alle gæster, både voksne, børn og babyer, skal vaskes grundigt uden badetøj og med sæbe inde adgang til bassinerne. Grundig afvaskning skal gentages efter toiletbesøg eller brug af saunaer.
  • Det er kun tilladt at benytte Viborg Svømmehals bassiner iført badetøj. Undertøj accepteres ikke som badetøj.
  • Børn under 3 år, og andre der ikke er renlige, skal benytte badeble eller blebukser. Desuden må de ikke benytte 25 meters bassinet og spabadet.
  • Benyttelse af saunaer og dampbad skal ske uden badetøj. Siddeunderlag eller håndklæde skal medbringes.
  • Gæster, der har betændelse i huden eller sår, må ikke komme i bassinerne.
  • Gæster, der lider af smitsomme sygdomme som f.eks. børnesygdomme, diarre eller øjenbetændelse
    må ikke benytte bassinerne.
  • Gæster med fodvorter må kun benytte bassinerne, hvis de er under lægebehandling, hvilket vil sige,
    at fodvorterne enten er frosset eller brændt væk.
  • Intim barbering, klipning af negle samt fodfilning er forbudt.
  • Sidst opdateret: 26.06.2017