Ordensregler

vandfald billedfelt

Retningslinier der er værd at huske.

Ophold i Viborg Svømmehal sker på eget ansvar, derfor vis hensyn, pas godt på dig selv og på andre.

Der vil altid være én livredder tilstede i hallen. Personalet vil hjælpe dig til at have det rart og hyggeligt, og vil naturligvis være behjælpelig ved eventuelle tvivlsspørgsmål.

Børn under 10 år skal altid være under opsyn af en voksen.

Læs venligst vaskeanvisningerne i bruserummene. Inden benyttelse af svømmehallen skal grundig afvaskning uden badetøj finde sted.

Det er kun tilladt at bade i badetøj. Undertøj og lignende er ikke tilladt i bassinerne.

Viborg Svømmehal må ikke benyttes af personer, der lider af smitsomme sygdomme.

Såfremt du har problemer med hjertet, epilepsi eller lignende meddeles dette venligst til livredderen.

Børn under 3 år, og andre der ikke er renlige, skal benytte badeble eller blebukser. Desuden må de ikke benytte 25 meters bassinet og spabadet.

Hovedspring er kun tilladt i det store bassin - dog kun i den dybe ende.

Trampolinspring fra vipperne samt voldsom leg/opførsel, der er til gene for andre, er ikke tilladt.

Fotografering og optagelse af film i det offentlige rum er ikke tilladt.

Det er ikke tilladt at tygge tyggegummi.

Vi anbefaler, at man bader/svømmer uden smykker.

Personalets anvisninger skal følges. Upassende opførsel kan medføre bortvisning.

Personalet i Viborg Svømmehal ønsker dig og din familie en god fornøjelse.  

Sidst opdateret: 26.06.2017