Åbning af tørsauna og motionsrum

Mandag d. 31 august er vi klar til at åbne for både motionsrum og tørsauna.
Vi har udarbejdet nogle retningslinjer som skal efterfølges hvis det skal fortsætte!

Vi har afventet fase 4, målt på kryds og på tværs og nærlæst myndighedernes anbefalinger. Herigennem er vi kommet til den konklusion, at vi godt kan genåbne vores tørsauna og motionsrum. Spabad, biosauna og dampbad er fortsat lukket, og det er de indtil vi informerer om andet.

Åbningen af disse er selvfølgelig underlagt retningslinjer.

Tørsauna: MAX 8 hos herrene og MAX 7 hos damerne af gangen. Afstandskrav på MINIMUM 1 meter samt krav om at sidde på håndklæde.

Motionsrum: MAX 18 brugere af gangen, afspritning af udstyr før og efter brug samt et afstandskrav på MINIMUM 2 meter.

Overtrædelse af ovenstående fører til øjeblikkelig bortvisning.

Personalet vil ligeledes foretage ekstra rengøring af både sauna og motionsrummet i åbningstiden.

Vi håber alle på at i vil hjælpe os og hinanden med at overholde retningslinjer, så vi, fremadrettet, kan fortsætte med at have så mange som muligt af vores faciliteter åben for benyttelse.

Venlig hilsen,

Viborg Svømmehal