Mandag d. 13. juli er vi, I Viborg Svømmehal, klar til at åbne op

Kære gæster, så er der lys for enden af tunnelen. Mandag den 13. juli genåbner Viborg Svømmehal. Alle spor efter håndværkerne er slettet, og vi er klar til at byde vores gæster velkomne

Vi har haft en lang lukkeperiode, dels grundet af Covid-19, men også på grund af en lang række planlagte renoveringsopgaver.

I svømmehallens er der lagt nye mørtel- og gummifuger i badeområderne, mens saunaer og biosauner ligeledes er renoveret.

Svømmehallen er nymalet og vi har haft klatrefolk til at male spær over 25 meters bassinet.

Vores café har fået en makeover, og derudover er hele huset også blevet hovedrengjort. I vores første åbningsuge, uge 29, bliver det muligt at hente hvad I måtte have glemt, hvorefter det ryger på hittegods.

Fra mandag den 13. juli til og med søndag der 9. august er svømmehallen åbent hver dag fra kl. 10.00 – 16.00. Cafeen er ligeledes åbent i dette tidsrum dog med begrænset udvalg og salg. 

Svømmehallen er, ligesom alle andre institutioner, underlagt retningslinjer for genåbning.  Her er bl.a. restriktioner på, hvor mange der må opholde sig i hvert enkelt bassin, ligesom skabene i omklædningsrummene er aflåste, så I skal selv medbringe tasker, tøj og værdigenstande i hallen.

I kan læse om vores retningslinjer her.

Viborg Svømmehal afventer med at genåbne motionsrummet og saunamiljøet, hvilket vi selvfølgelig nok skal informere om på et senere givent tidspunkt.

Når sommerferien er forbi, går vi tilbage til normale åbningstider, og vi starter op for vores vandaktiviteter igen.

Vi glæder os til at se jer

Med venlig hilsen
Viborg Svømmehal