Vi får ny vandrutchebane!!!

Sådan kommer vores nye vandrutchebane til at se ud.

I svømmehallen får vi en ny vandrutchebane - den eneste af sin slags i Danmark - og har derfor lukket i ugerne 28, 29 og 30.

Ud med det gamle, ind med det nye.

I 22 år har svømmehallen stået her, og i store træk er der ikke sket ændringer i dens udformning. Derfor er det på tide at prøve noget nyt! Vores vandrutchebane har fulgt os siden åbningen, og selv om den stadigvæk er sjov, og ikke mindst hurtig, så er det ved at være tid til at den skal pensioneres.

Uden at afsløre for meget, så kan vi godt fortælle, at det bliver den eneste af sin slags i Danmark, og den kommer bl. a. til at have "snyde"-modul, surround sound, lyseffekter og meget meget mere.

Vi skal bruge tre uger på at sætte den nye vandrutchebane op, så derfor er svømmehallen og fitnessrummet lukket i uge 28, 29 og 30. Alle med årskort skal selvfølgelig ikke snydes, og i kan derfor få jeres årskort forlænget med tre uger ved henvendelse i receptionen i svømmehallens forhal.

Vi håber selvfølgelig, at det bliver en god varm sommer, så alle jer der foretrækker klorvand, frem for grågrumset søvand med blågrønne alger, får rig mulighed for at benytte jer af Vestbadets faciliteter, hvor livredderne i de røde trøjer selvfølgelig også er til at finde.

Du kan finde Vestbadets hjemmeside her og følge det på facebook her, og læse meget mere om hvad man kan der.

Ny vandrutchebane er blot en af de nye tiltag der kommer i Viborg Svømmehal, i 2021 påbegynder vi også et byggeri af et udendørs wellnessområde, det kan du læse mere om i Viborg Folkeblads fine artikel, og ellers kan du følge os på facebook, så skal vi nok sørge for at dele processen med jer.