Nye retningslinjer - også i vores svømmehal

Fra på torsdag, d. 29/10, er mundbind eller visir et krav, læs mere om herunder

Ansigtsmaske, og et forsamlingsforbud på 10, der ikke gælder børn og unge under 21 år til fritids- og foreningsaktiviteter.

Herunder kan du læse hvordan du skal forholde dig til det som gæst

Fredag d. 23/10 kom det pressemøde som vi alle havde ventet på, og forsamligsforbuddet blev sat ned til 10 personer fra det tidligere 50 personer.

Det betyder ligeledes at kapaciteten for vores holdaktiviteter ligeledes sættes ned fra et arealkravet til forsamlingsforbuddet på max 10 personer inkl. instruktør.

Heldigvis er der en undtagelse for børn og unges fritidsaktiviteter, så vi kan afholde vores babysvømning og svøm dig let hold ud fra vores arealkrav, hvilket betyder at disse kan fortsætte som hidtil.

Forsamlingsforbuddet betyder ligeledes at vi kan tage grupper ind på en max størrelse af 10 personer ad gangen. Kapaciteten i svømmehallen er derudover udregnet ud fra et arealkrav, som tydeliggøres på skiltene i omkl., bassiner, sauna og motionsrum mm..

Salg af billetter er først til mølle, og vi håber at I, som I plejer, vil hjælpe med at støtte op om vores holdaktiviteter, så livredderne kan holdes i god form!

Fra torsdag d. 29/10 er vi også omfattet af påbud om ansigtsmaske. Dette betyder at I, når I ankommer til I påbegynder omklædning til træningstøj eller badetøj, skal bære ansigtsmaske eller visir. Når I har klædt om til trænings- eller badetøj skal i ikke bære dette. Efter endt besøg og efterfølgende omklædning til civil skal i påføre jer mundbind eller visir igen, og dette skal bæres indtil i forlader bygningen.

Ved genbrug af engangsmasker anbefales det at den kommer i lukket pose eller beskyttet inderlomme. I kan desuden læse sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af ansigtsmasker i det offentlig rum på linker her.

I svømmehallen sørger vi for at der er tilgængeligt håndsprit, vi har hyppig rengøring af kontaktflader mm. og skilter så vi kan overholde retningslinjer. Hold afstand og vis hensyn, så kan vi, som altid, sikre et trygt og sikkert besøg i Viborg Svømmehal.

Du kan læse vores til altid gældende retningslinjer her og vores, ligeledes gældende, ordensregler her.

Venlig hilsen,

Viborg Svømmehal