I Viborg Svømmehal søger vi sommerferieafløsere og faste afløsere til at hjælpe os i hallen. Som livredder er man vært, og en helt central del af gæsternes svømmehalsoplevelse, så god service i øjenhøjde, smilende imødekommelse og gode kommunikative evner er et must.
Ud over at holde bassinopsyn, sælge billetter og holde vores faciliteter rene og pæne, afholder vi også aktiviteter som babysvømning, seniorformiddag og vandaerobic, for blot at nævne nogle.
I Viborg Svømmehal sætter vi en ære i at der er højt til loftet, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø!
Du skal være fyldt 18 år og kunne fremvise gyldig børneattest. Du vil få muligheden for at komme og træne, både i bassinet og førstehjælp, så du er klædt på til erhvervslivredderprøven.
Skynd dig og send en mail til bademester Carsten Jalk på cja@viborg.dk - før din nabo gør det for snuden af dig, og bliv en del af byens bedste arbejdsplads, og et medlem af vores svømmehalsfamilie.
Kærlig Hilsen,
Personalet i Viborg Svømmehal